Harry Potter -
Når fænomenet Harry Potter omtales i aviserne, spørger man gerne til bogens popularitet. Svaret lyder gerne, at det er en god bog, fordi den har fået drenge til at interesse sig for læsning. Drenge som gruppe opfattes altså som en gruppe, der ikke læser. Det skyldes, mener man, at der ikke findes ordentlig litteratur til dem. Det kan meget vel være rigtigt.
Men jeg forundres alligevel over svaret. For det lyder ikke, at drengene naturligvis læser Harry Potter, fordi det er en god bog. Nej, den har bare fået drenge til at læse - og underforstået betyder dette, at det er godt, at de er begyndt at læse, så de før eller siden kan læse noget ordentligt litteratur. For Harry Potter er da god nok, men som jeg har hørt, er det jo ikke en børnebogsklassiker. Nej, naturligvis er den ikke det, da den lige er udkommet.
Der fortælles imidlertid aldrig, hvad det er drengene skal læse. Til gengæld er det godt, at de ikke udfolder deres kulturelle koder indenfor film, fjernsyn og computerspil. Man kan slet ikke forestille sig, at Harry Potter som bog fungerer i forlængelse af denne kultur. Ja, for det er ikke længere en sub-kultur, men en aktiv del af vores nuværende kultur. Dem, der ikke kan se det, sidder fast i modernismen, fanget i deres egen ynkelige forestillinger om, hvad fremtiden en dag måtte bringe, og drømmer falske freudianske drømme om, at børn en dag læser socialrealistiske børnebøger med en sær blanding af fornøjelse og forbitrelse. Dette spøgelse fra fortiden ønsker vi ikke at møde igen.
De har jo Harry Potter, som rent faktisk er glimrende litteratur. At drengene (og også mange piger) derved også lærer at læse og sandsynligvis også for læst megen anden litteratur er kun godt. Men at læse Harry Potter er ikke blot et skridt på vejen derhen. Det er et mål i sig selv.
Drenge og piger læser Harry Potter, fordi det er god litteratur.