Hjertestorm og Drømmesamfund™
Fremtidsforskeren Rolf Jensen har begået en uhyrlighed. Han præsenterer den ny verdensorden, der afløser freudo-marxismen nemlig jungo-liberalismen. Rolf Jensens motto er: Jeg forbeholder mig ret til at blive klogere - også med kort varsel. Vi andre har også ret til at blive klogere med kort varsel. Vi kan nemlig blive en del af det nye Drømmesamfund™ - eller kan vi? I hvert fald skriver Rolf Jensen frejdigt:
Når det af til påstås, at emotionel reklame er manipulation af forbrugeren - at vi bliver forført til at købe noget som vi "i virkeligheden" ikke har brug for, så er det et udtryk for, at man kun ser værdi som materiel værdi. Efter den logik burde vi undlade at gå i biografen og at læse fiktion. Det har jo ingen materiel værdi.
Hvad er der mon galt med dette udsagn? ja, man ved knap nok, hvor man skal begynde. Men eksempelvis er den fornøjelse det er at læse fiktion eller gå i biografen ikke at sammenligne med den irritation, det er at se en reklame. Rolf Jensen tror at bare fordi man gennem semiotikken kan lyve, så er det en æressag at lyve. Men fiktion er ikke løgn, fordi man ikke tror på fiktionen. Den er netop fiktion. På dette punkt bryder Rolf Jensen med traditionen, for han kan faktisk ikke se nogen forskel på fiktion og virkelighed, hvilket i princippet gør ham psykotisk. Imidlertid vil jeg overlade til en professionel psykolog at at komme med en endelig diagnose. Til gengæld har Rolf Jensen ganske styr på de store verdensreligioner.
De store religioner afspejler i alle deres beretninger fortællingens hjul. Jesus, Buddha og Muhammed gennemgår prøvelser og ophold i kaos-universet før de - forandrede - kan vende tilbage til ordensuniverset med deres helleige budskaber.
Gud er på Rolf Jensens side, thi alle religioner siger til syvende og sidst det samme. Vores nye guru skal vise os, hvordan vi laver bedre reklamer. Men hvornår var det nu lige, at Muhammed trådte ind i kaos-universet? Hvad har fortællingens hjul med Jesus at gøre? Jeg savner dybde i udtalelsen. Gennem simpel reduktion af fortællingens virkemidler kan man få alt til at passe sammen, således at der kun står det rene sludder tilbage. Hvis vi bare ignorerer, alle dem vi er uenige med, så er alle enige med os.
Man kan sige: Jeg er marketingschef i vores virksomhed. Det er en stilling med stort ansvar og mange opgaver. Vil du høre mere om mit arbejde?
Eller man kan sige: Jeg er marketingschef i vores virksomhed. Hver morgen går jeg i krig for virksomheden, hver dag udkæmper jeg et slag. Vil du høre mere om mit arbejde.
Hvilken beretning vil du helst høre? den rationelle eller den emotionelle?
Den første marketingschef er blot en smule kedelig, men man kan nok holde ud at høre om hans arbejde. Den anden er tydeligvis fascist, og man bør nok skynde sig væk så hurtigt som muligt. Umiddelbart ønsker jeg hverken at lytte til den ene eller den anden. Rolf Jensen henvender sig til mennesker uden noget socialt liv. Det er synd, at han udnytter dem så groft. men manglen på moralsk perspektiv er da også gennemgående for hele projektet.
Vi har anskaffet en "Aibo". Det er en underholdningsrobot udformet som en hund. Den er produceret af Sony og den kan gå, være glad og ked af det
Fremtidsforskeren Rolf Jensen har begået en uhyrlighed. Han præsenterer den ny verdensorden, der afløser freudo-marxismen nemlig jungo-liberalismen. Rolf Jensens motto er: Jeg forbeholder mig ret til at blive klogere - også med kort varsel. Vi andre har også ret til at blive klogere med kort varsel. Vi kan nemlig blive en del af det nye Drømmesamfund™ - eller kan vi? I hvert fald skriver Rolf Jensen frejdigt:
Når det af til påstås, at emotionel reklame er manipulation af forbrugeren - at vi bliver forført til at købe noget som vi "i virkeligheden" ikke har brug for, så er det et udtryk for, at man kun ser værdi som materiel værdi. Efter den logik burde vi undlade at gå i biografen og at læse fiktion. Det har jo ingen materiel værdi.
Hvad er der mon galt med dette udsagn? ja, man ved knap nok, hvor man skal begynde. Men eksempelvis er den fornøjelse det er at læse fiktion eller gå i biografen ikke at sammenligne med den irritation, det er at se en reklame. Rolf Jensen tror at bare fordi man gennem semiotikken kan lyve, så er det en æressag at lyve. Men fiktion er ikke løgn, fordi man ikke tror på fiktionen. Den er netop fiktion. På dette punkt bryder Rolf Jensen med traditionen, for han kan faktisk ikke se nogen forskel på fiktion og virkelighed, hvilket i princippet gør ham psykotisk. Imidlertid vil jeg overlade til en professionel psykolog at at komme med en endelig diagnose. Til gengæld har Rolf Jensen ganske styr på de store verdensreligioner.
De store religioner afspejler i alle deres beretninger fortællingens hjul. Jesus, Buddha og Muhammed gennemgår prøvelser og ophold i kaos-universet før de - forandrede - kan vende tilbage til ordensuniverset med deres helleige budskaber.
Gud er på Rolf Jensens side, thi alle religioner siger til syvende og sidst det samme. Vores nye guru skal vise os, hvordan vi laver bedre reklamer. Men hvornår var det nu lige, at Muhammed trådte ind i kaos-universet? Hvad har fortællingens hjul med Jesus at gøre? Jeg savner dybde i udtalelsen. Gennem simpel reduktion af fortællingens virkemidler kan man få alt til at passe sammen, således at der kun står det rene sludder tilbage. Hvis vi bare ignorerer, alle dem vi er uenige med, så er alle enige med os.
Man kan sige: Jeg er marketingschef i vores virksomhed. Det er en stilling med stort ansvar og mange opgaver. Vil du høre mere om mit arbejde?
Eller man kan sige: Jeg er marketingschef i vores virksomhed. Hver morgen går jeg i krig for virksomheden, hver dag udkæmper jeg et slag. Vil du høre mere om mit arbejde.
Hvilken beretning vil du helst høre? den rationelle eller den emotionelle?
Den første marketingschef er blot en smule kedelig, men man kan nok holde ud at høre om hans arbejde. Den anden er tydeligvis fascist, og man bør nok skynde sig væk så hurtigt som muligt. Umiddelbart ønsker jeg hverken at lytte til den ene eller den anden. Rolf Jensen henvender sig til mennesker uden noget socialt liv. Det er synd, at han udnytter dem så groft. men manglen på moralsk perspektiv er da også gennemgående for hele projektet.
Vi har anskaffet en "Aibo". Det er en underholdningsrobot udformet som en hund. Den er produceret af Sony og den kan gå, være glad og ked af det
indsendt af Lars Konzack kl.
14:26
